Opgaven er en synops skrevet som oplæg til eksamen i psykologi.
Den tager sit udgangspunkt i læringsstilsteorien som i Danmark er det sidste nye pædagogiske hit fra USA. Teorien kan ses som et redskab til at praktisere Howard Gardners Mange Intelligenser, dvs. et konkret eksempel på hvordan rummeligheden i den danske skole kan opnås, men læringsstile kan også blive set som en helt selvstændig teori.
I synopsen undersøges læringsstilsteoriens lærings-, barne- og udviklingssyn for derefter at blive sammenlignet med de alment gældende syn i Danmark, for at se om der er nogen markante forskelle. Grunden til dette er at hvis man ukritisk anvender en teori kan man ubevidst komme til at ændre markant ved ens egne pædagogiske grundholdninger.
Hvilke forbehold man bør have overfor teorien kommer synopsen ikke med, men slutter med en række spørgsmål der ligger op til besvarelsen af dette til eksamen.
Billedet til højre er et foto af opgavens forside som var meget alternativ med slik, tråd, ting at røre ved og farver påhæftet. Med opgaven fulgte også en lille cd med læsemusik!
Opgaven kan hentes her (d.26/4-2004)